Hvem bærer ansvaret for en konflikt?

Hvem bærer ansvaret for en konflikt?

I mange konflikter er dette et tema mellem de stridende parter.

Den, der startede konflikten, opfattes af den anden som ”skyldig” – og forventes at have en særlig pligt til at få konflikten løst. Allerhelst ved at lægge ud med at erkende egne fejl.

Det sker sjældent, at en af parterne indleder en dialog med at påtage sig ”skylden” for konflikten. Derfor forbliver sagen uløst. Og derfor risikerer konflikten at eskalere.

Hvem er ansvarlig? Et eksempel

En ansat direktør bliver på et bestyrelsesmøde konfronteret med, at han ikke performer som ønsket. Direktøren bliver overrasket, da han ikke har set denne kritik komme. Han bliver stødt over, at han får kritikken, mens hele bestyrelsen hører på. Og forlader derfor resolut mødet med en vred bemærkning om, at bestyrelsesformanden er useriøs og at de to bør tage snakken under fire øjne.

Hvem har ansvaret for denne konflikt? Er det direktøren, fordi han forlader mødet med en vred og personlig kommentar? Eller har bestyrelsesformanden ansvaret, fordi han ikke har forberedt direktøren? Eller har den samlede bestyrelse ansvaret, fordi de ikke under mødet forsøgte at gyde olie på vandene?

Den ansvarlige entreprenør

En entreprenør sender hver måned regning på ekstraarbejder til bygherren.

Bygherren protesterer hver gang og henviser til, at det udførte arbejde er omfattet af den oprindelige aftale mellem parterne, jf. kravsspecifikationen. Herefter udspiller der sig en diskussion mellem parterne. Der hver gang ender med, at der ikke bliver taget endelig stilling fra bygherrens side.

Entreprenøren bliver efter en del måneder irriteret over, at regningerne hverken bliver betalt eller afvist. Han forsøger at fremprovokere bygherrens stillingtagen ved at efterfakturere både stort og – i særdeleshed – småt. Han er imidlertid ikke så sikker i sin sag, at han tager skridt til at inddrive sine krav ved inkasso.

På et tidspunkt bliver bygherren så irriteret, at han antyder, at entreprenøren er en svindler. Og henviser entreprenøren til at få grundlaget for ekstraarbejderne prøvet ved Voldgiftsnævnet.

Skylden ligger altid på den anden part

Hvem har ansvaret for denne konflikt? Er det bygherren, der skærper tonen og kalder entreprenøren en svindler? Eller er det entreprenøren, der efterfakturerer, uden at få afstemt arbejderne med bygherren/bygherrens rådgiver forinden?

En diskussion om, hvem der har skylden/bærer ansvaret, vil stort set altid være en diskussion uden ende, hvilket de to eksempler illustrerer.

Men hvordan kommer de stridende parterne så videre?